Fergie time is up
’Sir Alex Ferguson to quit Manchester United at the end of the season.’
Ferguson, lillebror Chris (tv) og undertegnede.
Ordene ramte mig som en sten mod panden, da jeg fik tændt for min computer på arbejde onsdag formiddag. Pludselig slog det mig, at jeg jo godt vidste det. Hvordan kunne jeg have glemt dén nyhed.
Lad os skrue tiden et halvt døgn tilbage.
For en gangs skyld faldt jeg tidligt i søvn. Det er 21.30 i min verden. Vi snakker om tarvelig Big Brother-kiggeri på fjernsynet, stadig iført cowboybukser og t-shirt. Og pludselig falder man i søvn.
Når sådan noget sker, vågner jeg altid pludseligt først på natten.
Og denne nat til en tilfældig onsdag var ikke anderledes.
Jeg fandt i blinde min telefon, klikkede ind på twitter.
Og som i en mærkelig drøm kunne jeg se, at langt de fleste engelske avisbagsider for den efterfølgende dag havde historien om Fergusons snarlige afsked.
Billederne af avisbagsiderne var fulgt af en masse kommentarer om, at det umuligt kunne passe.
Og det var også min umiddelbare tanke, dér midt om natten.
Velkommen til
Tak fordi du har taget dig tid til at kigge forbi.
Læs eksempler på artikler skrevet af undertegnede. Enten ved at klikke hér eller ved at navigere på sidens øverste linje.
På grund af en masse dårlige undskyldninger, er bloggen desværre ikke aktiv længere. Beklager.
De bedste ønsker, Dennis Bjerre
Lest we forget
Tillad mig på denne dag - 6. februar - at genoptrykke en blog fra sidste år om en episode på dags dato i 1958, der ændrede en fodboldklub for altid. Lest we forget the flowers of Manchester.
26. maj, 1999
Peter Schmeichel bliver hjemme i målet denne gang. Camp Nou koger. I hvert fald i den ene ende - Manchester United-enden. David Beckham slår hjørnesparket i vanlig Beckham-stil. Hårdt, skruet med præcision. Rammer Sheringhams pande, som header bolden mod bunden af fjerneste stolpe. Inden den når dertil, stikker Ole Gunnars Solskjær sin højre fod frem og boom. Camp Nou koger over. Fra jubel til ekstase. Solskjær kurer på knæene ud mod publikum.
Oppe under taget på det store stadion i Barcelona står Sir Bobby Charlton. Den 61-årige United-legende smiler mens tårerne bliver mere tydelige i øjenkrogene. På dagen, hvor hans manager Sir Matt Busby ville være fyldt 90 år er han har endelig tilbage igen. På toppen af Europa. Han har ikke været her i 31 år. Tårerne er unægteligt et udtryk for glæde i de overraskende slutminutter. Men mon ikke også Charlton når at sende en tanke 31 år tilbage til dengang han selv stod med pokalen med de store ører. Dengang han og Manchester United for alvor rejste sig fra tragedien 10 år tidligere.
Til min farfar
Dit telefonnummer var det første, jeg kunne huske. 16-09-35.
Ikke at det overrasker mig. Fordi du har været den person foruden mine forældre og min bror, der har betydet mest for min opvækst.
Min lillebror og jeg blev altid passet oppe ved dig da vi var små.
Jeg kan stadig huske hvordan Chris og jeg delte gæstesengen ved at ligge med hovedet i hver sin ende indtil vores forældre kom og hentede os midt om natten og bar os ned i bilen. Eller, det føltes i hvert fald som om, det var midt om natten. Men klokken har sikkert kun været på den tidlige side af midnat.
Når jeg tænker tilbage er det stadig ikke til at forstå, at du ikke er her mere. Selv om jeg selvfølgelig ved, at døden er en lige så stor del af livet som den fødsel, jeg var med til ved min datter – dit oldebarn – for fire måneder siden.
Du var en rigtig århusianer, som boede i byen i hele dit liv. Det gjorde mig stolt. Jeg nød altid at høre dig fortælle historier om gamle dage. Om krigen, om Aarhus og om fodbold.
Jeg husker vores ferier sammen. Til Italien, Sverige, USA, England og Australien.
Alle har en mening om fodbold
Fodbold har alle dage været populært at diskutere blandt venner over en pint på den nærmeste pub.
Og sportsprogrammer har da også så været en fast del af radio og tv næsten fra begyndelsen.
Men de senere år er det også blevet voldsomt populært at diskutere det smukke spil for åben mikrofon. Sådan på den nørdede måde hvor man har en time eller to til at gå lidt i dybden (og hægte de knap så interessrede af).
Lige nu findes der fem programmer i Danmark på enten tv, radio eller podcast, som debatterer fodbold på ugentlig basis. Fælles for programmerne er, at de ikke viser klip fra kampe men typisk er samlet omkring fire eks-spillere og journalister, der giver deres mening om ugens gang.
Hør man alle programmerne kan det ikke undgås, at de overlapper hinanden en del. Emner som Brøndbys krise og FC København debatteres til hudløshed. Men hver for sig har programmerne også nogle særtegn:
Marathon: 20 uger igen
I dag er der 20 uger til jeg sammen med min lillebror og de 2759 andre tilmeldte skal tilbagelægge 42,195 km i hovedstaden.
20. maj er datoen. Og skiftet fra 2011 til '12 betyder, at mit officielle program er startet. Indtil nu har jeg, som jeg har beskrevet tidligere, løbet en masse for at komme i form.
Men fra nu af skal et program følges så der kommer nok kilometer i benene.
Over de næste fem måneder er det planen, at jeg skal løbe godt 1000 km. Derudover skal der styrketrænes, spinnes på cyklen og dyrkes lidt cross-fit.
Det er et hårdt program, men det er også nødvendigt hvis håbet om at slå tiden fra mit første marathon på 3;57 skal nåes.
Barca har et udtalt udebanekompleks
Der er under en uge til første omgang af El Clasico i Spanien. Real Madrid mod FC Barcelona.
Alt bliver i ugen op til lørdagens kamp endevendt. Også en bemærkelsesværdig statistik af de forsvarende mestre fra Barcelona.
Det ellers fantastiske fodboldhold har nemlig et ret tydeligt problem med at få spillet til at fungere på udebane fremfor i trygge rammer på Camp Nou.
Lad os tage det positive først.
FCK slog (næsten) dem alle
FC København er Danmarks bedste fodboldhold.
Den påstand er det svært at få en debat i gang med. Og det er på ingen måde hvad denne blog forsøger.
Til gengæld var søndagens 0-0-opgør mod AGF bemærkelsesværdigt.
Når der bare skal nakkes og ædes
Man kan snart ikke åbne for sit fjernsyn uden at en kendt kok forsøger at undervise i at lave mad.
Og ærligt talt, så er det for længst blevet trættende at se på andre lave snitte løg.
Men et lille program på DR2 er en undtagelse.
'Nak & æd' hedder det. Et fantastisk ærligt program der uge efter uge gør lige hvad det påstår. Nakker et dyr for at æde det. Helt ude i naturen forskellige steder i Danmark. Var det ikke fordi sofaen er så satans behagelig, får man helt lyst til selv at fatte en økse og sin gamle sovepose og drage ud i det fri.
Nu er det svært at løbe uden om…
Så er den økonomiske fælde i hvert fald klappet.
Der kan være mange undskyldninger for ikke at deltage i et marathon, man ellers har råbt op om, at man vel løbe.
Men den klassiske med, at løbet var udsolgt da man forsøgte at tilmelde sig, holder ikke længere fra denne front.
Pengene (600 kr.!!) er nemlig lagt og et startnummer til Copenhagen Marathon 2012 på vej med posten.
Can't wait.
om.dennis.bjerre.dk
- Velkommen til journalist Dennis Bjerres blog.
- Bliv hængende for opdateringer om fodbold og smugkig i Aarhus samt blogs om journalistik samt lidt nørderi om løb.
dennisbjerre på Twitter
Categories
Recent Posts
- Fergie time is up
- Velkommen til
- Lest we forget
- Til min farfar
- Alle har en mening om fodbold
- Marathon: 20 uger igen
- Barca har et udtalt udebanekompleks
- FCK slog (næsten) dem alle
- Når der bare skal nakkes og ædes
- Nu er det svært at løbe uden om…
Archives
- May 2013 (1)
- April 2013 (1)
- February 2012 (1)
- January 2012 (3)
- December 2011 (2)
- November 2011 (11)
- October 2011 (5)
- September 2011 (12)
- August 2011 (15)
- July 2011 (15)
- June 2011 (30)
- May 2011 (31)
- April 2011 (30)
- March 2011 (32)
- February 2011 (28)
- January 2011 (29)
- December 2010 (27)
- November 2010 (3)
- July 2010 (3)
- June 2010 (1)
- January 2010 (5)
- May 2009 (1)
- March 2009 (1)
- January 2009 (1)
- November 2008 (1)
- October 2008 (2)
- September 2008 (1)
- August 2008 (2)
- June 2008 (2)
- May 2008 (3)
- April 2008 (1)
- January 2008 (2)
- November 2007 (1)
- October 2007 (3)